Geahča sámegiela teavstta vuolábealde.
Det nye kulturkvartalet i Bodø, Stormen, opna offisielt i november 2014. Bygget er reist på ein parkeringsplass sentralt i byen, nær kaia, eit slags ingenmannsland som i løpet av tre år med intens bygging er blitt til eit ambisiøst kultursentrum. Stormen består av to bygningar: I den eine er det tre teater- og konsertsalar; den andre rommar eit moderne bibliotek med kafear og utstillingslokale. Gatene rundt er pussa opp, og eit nytt fisketorg er på plass. Nybygga bidreg til å stramme opp og urbanisere heile sentrumsområdet.
Stormen er blant dei største regionale kulturbyggprosjekta som er realisert dei siste åra, og slik Kilden i Kristiansand er eit viktig signaturbygg for Sørlandet, kan det nye kulturhuset i Bodø bli eit viktig bygg for Nord-Noreg. Kunstutvalet har lagt vekt på at det må vere rom for tvilande, modig og utprøvande kunst i eit kulturhus. Dei har òg ynskt seg kunst knytt til nærmiljøet. Etter ei internasjonal kvalifisering, følgt av ein internasjonal konkurranse, fall valet på A K Dolven sitt forslag, jeg fant jeg fant – alt er ikke slik du tror det er ser du.
Verket er i fire delar. I Storgata, ned mot hamna, står ein 18 meter høg skulptur inspirert av lysstolpen ein finn på så mange kaikantar i Nord-Noreg. Lyset fra skulpturen er retta mot ein pedal på bakken. Når denne vert aktivert strøymer lyden av stemmer fra befolkninga i Bodø i 2014 ut av ein høgtalar i toppen.
I eit stor ope rom i kulturhuset sender 272 måleri i same formatet tankane til både det nordnorske landskapsmåleriet og den modernistiske tradisjonen. Med nokre få unntak er måleria haldne i ein dus palett som gir inntrykk av at lyset kjem innanfrå. Ein stein på nitten tonn, opphavleg funnen i fjæra, er plassert under bileta. Verket set i scene eit stille landskap med open himmel.
I atriet i barnebiblioteket har ein annan granittstein fått plass. Frå steinen kan ein høyre samiske segner og eventyr frå Nord-Noreg, og mellom eventyra blir det spelt ein gamal samisk joik.
Det siste verket heng i hovudbiblioteket: eit over 20 kvadratmeter stort fotografi som er forstørra, overført til lerret og plassert i ein lysboks. skrapa komager viser eit eldre par frå Nordland, og på det gamle familiefotografiet er det samiske fottøyet mannen har på seg skrapa bort. Verket er eit samarbeid med kunstnaren Rune Johansen.
Alle delane av Dolven sitt prosjekt spelar på det som er funne: funne stemmer, funne lys, funne stein, funne fotografi og funne historier. Objekta er lokalt forankra og har ei poetisk og undersøkande tilnærming til korleis vi stiller oss til fortida, forfedrane våre, kultur, lys og natur. Slik Oskeladden heile tida omdefinerer kjende og sjølvsagte gjenstandar, blir publikum utfordra til å tenke nytt kring velkjende kategoriar i møtet med kunsten til Dolven.
Dáiddadahkosat ođđa kulturkvartálas Budejjus, Stormen, leat movttiiduvvan máidnasis Gutnabáđožis, gii ráhkada juoidá ođđasa juohke ártegis áđas man gávdná geainnu váccedettiin. Gávpoga ođđa eananmearkavisttis lea juoga máinnaslaš, go doppe besset olbmot vásihit kultuvrralaš fálaldagaid, gullat jienaid ovdalaš áiggiin ja gullat geađggi lávlumin alcceaset.
Stormen, Budejju ođđa kulturkvartála, rahppojuvvui almmolaččat skábmamánus 2014. Visti lea ceggejuvvon biilaguođáhahkii gávpoga guovddážii, lahka káija, muhtin lágan ii geange eatnamii, mii golmma jagi alvvalaš huksema ollodahkii lea šaddan gudneáŋgiris kulturguovddážin. Stormenis leat guokte huksehusa: Nuppis leat teáhter- ja konseartasálet, nubbi čáhkada ođđaáigásaš bibliotehka oktan gáffadagaiguin ja čájáhuslanjaiguin. Gáhtat leat ođasmahttojuvvon, ja ođđa guollemárkanšillju lea sajis. Ođđa visttit veahkehit čavget ja dahkat olles guovddášguovllu gávpotlažžan.
Stormen lea okta stuorámus guvllolaš kulturhuksehusprošeavttain mat leat ollašuhttojuvvon maŋimuš jagiid, ja nugo Kilden Kristiansandas lea deaŧalaš eananmearkavisti Sørlandetii, de sáhttá ođđa kulturvisti Budejjus šaddat deaŧalaš vistin Davvi-Norgii. Dáiddalávdegoddi lea deattuhan ahte kulturvisttis ferte leat sadji eahpideaddji, roahkkadis ja geahččaladdi dáidagii. Lávdegoddi lea maiddái sávvan dáidaga mas lea gullevašvuohta lagasbirrasii. Maŋŋil riikkaidgaskasaš gealboárvvoštallama, ja dasto riikkaidgaskasaš gilvvu, válljejuvvui A K Dolven’ evttohus, jeg fant jeg fant – alt er ikke slik du tror det er ser du – mun gávdnen, mun gávdnen – oainnat ii buot leat nugo don jáhkát dat lea.
Dáiddadahkosis leat njeallje oasi. Storgatas, hápmana guvlui, čuožžu gávccinuppelohkái mehtera allosaš govvabázzi, mii lea movttiiduvvan čuovgastoalppus maid olmmoš oaidná nu máŋgga káijaravddas Davvi-Norggas. Govvabácci čuovga báitá duolmmana guvlui mii lea eatnamis. Go dát aktiverejuvvo, de gullojit Budejju jagi 2014 veahkadaga jienat skájanis mii lea buot bajimuččas.
Stuorra rabas lanjas kulturvisttis vuolggahit guoktečuođičiežalogiguokte ovttas sturrosaš málagovvanjuohtama jurdagiid sihke davvinorgalaš eanadatmálagovvanjuohtamii ja modernisttalaš árbevirrui. Dušše mottiin spiehkastagain leat málagovat njuhttojuvvon liekkus ja muossedis ivdnesteaččuin, mii dahká jurdagii dakkár gova ahte čuovga báitá siskkil. Ovccinuppelohkái tonna losu geađgi, mii álgoálggus gávdnui fiervvás, lea biddjojuvvon govaid vuollai. Dáiddadagus neaktá jaskes eanadahkan rabas almmi vuolde.
Atriumii mánáidbibliotehkii lea čáhkaduvvon nubbi eará granihttageađgi. Geađggis sáhttá olmmoš gullat sámi cukcasiid ja máidnasiid Davvi-Norggas, ja máidnasiid gaskkas čuodjá dološ sámi juoiggus.
Maŋimuš dáiddadagus heaŋgá váldobibliotehkas: Badjel guoktelogi njealjehasmehtera sturrosaš fotografiija mii lea stuorruduvvon, sirdojuvvon liidnái ja biddjojuvvon čuovgakássii. Dáiddadagus faskojuvvon čázehat – skrapa komager čájeha vuoras pára Nordlánddas, ja boares bearašfotografiijas leat sámi gápmagat faskojuvvon eret. Dáiddadagus lea ovttasbargu dáiddáriin Rune Johansen.
Buot oasit Dolven’ prošeavttas guoigalit mat leat gávdnon: Gávdnon jienat, gávdnon čuovggat, gávdnon geađggit, gávdnon govat ja gávdnon historjá. Dávvirat leat báikái gullevaččat, ja dat lahkanit poehtalaš ja guorahalli vuogi mielde dasa mo mii meannudit ovddešáiggiin, iehčamet máddariiguin, kultuvrrain, čuovggain ja luondduin. Nugo Gutnabáđoš geažos áigge meroštallá ođđasit oahpes ja diehttelas dávviriid, geahččit maid hástaluvvojit Dolven’ dáidagiin deaivvadettiin jurddašit ođđasit oahpes kategoriijain.