Fugleperspektiv av hvordan Čoarvemátta, bygningen for nye Beaivváš og Sámi joatkkaskuvla, vil være plassert i Kautokeino. Foto:  Econor, Snøhetta og 70°N arkitektur.
Aktuelt

Sterke kunstnerskap til Beaivváš og Samisk videregående skole og reindriftsskole


I Kautokeino bygges den nye teaterbygningen Čoarvemátta
for samisk nasjonalteater Beaivváš og samisk videregående skole og reindriftsskole. Et nytt samisk kultur – og undervisningsbygg har stor betydning, både for Kautokeino og Sápmi, men også for Norge som kulturnasjon.

Guovdageidnui huksejuvvo ođđa teáhtervisti Čoarvemátta Beaivváža ja Sámi joatkkaskuvlla nammii. Ođđa sámi kultur- ja oahpahusvisttis lea stuorra mearkkašupmi, sihke Guovdageidnui ja Sápmái, ja maiddái Norgii kulturnašuvdnan.

Nå er det klart hvilke kunstnere som skal lage kunstverk til Det samiske nasjonalteateret Beaivváš og Samisk videregående skole og reindriftsskole i Kautokeino. Dál lea čielggas guđe dáiddárat galget ráhkadit dáiddabargguid ođđa Sámi Našunálateátherii Beaivvážii ja Sámi joatkkaskuvlii ja boazodoalloskuvlii Guovdageidnui.

Kuratorgruppen for kunstprosjektet, Monica Milch Gebhardt, Joar Nango og Anniina Turunen, har gjennom valg av kunstnere vektlagt representasjon fra ulike geografiske områder i Sápmi, så vel som kunstnere med egne tilnærminger, metoder og variasjon i kunstnerisk uttrykk. Den kuratoriske overbygningen har fundament i to begreper eller verdier som er sterkt forankret og grunnleggende i samisk kulturforståelse: Vuoiŋŋalašvuohta, samisk åndelighet og árbemáhttu, tradisjonskunnskap. Både skolen og teateret baserer sine virksomheter på disse begrepene.

Dáiddaprošeavtta kuráhtorjoavku, Monica Milch Gebhardt, Joar Nango ja Anniina Turunen, lea dáiddáriid válljejumi bokte deattuhan ahte iešguđet geográfalaš guovllut Sámis ovddastuvvojit, ja maiddái dáiddáriid geain leat sin oami lahkaneamit, metodat ja molsašuvvamat dáiddalaš ovdanbuktimisttiset. Kuráhtorlaš ráhkkanusas lea vuođđu guovtti doahpagis dahje árvvus, mat leat nannosit áŋkorastojuvvon ja mat leat vuđolaččat sámi kulturáddejupmái: Vuoiŋŋalašvuohta, nappo sámi vuoiŋŋalašvuohta, ja árbemáhttu, sámi árbevirolaš diehtu ja máhttu. Sihke skuvla ja teáhter vuođđudit doaimmaideaset dáid doahpagiidda.

Sceneteppet blir hovedverk / Lávdebeaitta šaddá váldodáiddabargun

Tre kunstnere ble invitert til å levere forslag for sceneteppet, som tidlig ble utpekt som et betydningsfullt sted for kunst. Juryen har gitt oppdraget til Máret Ánne Sara og hennes forslag Leavssus. Golbma dáiddára leat bovdejuvvon evttohit lávdebeaitaga, mii árrat válljejuvvui vistti mávssolaš báikin dáidagii. Dubmengoddi lea addán barggu Máret Ánne Sarai ja su duojáldahkii Leavssus.

Máret Ánne Sara (f. 1983) bor og jobber i Guovdageaidnu/Kautokeino. Hun er utdannet ved Arts University i Bournemouth, England og har i løpet av de siste årene gjort seg svært bemerket i Sápmi og Norge, så vel som internasjonalt. Hun stilte ut ved documenta 14 i Kassel i 2017 og var en av kunstnerne i den samiske paviljongen under Venezia-biennalen i 2022. Hennes store installasjon Pile O` Sápmi er kjøpt inn av Nasjonalmuseet og er sentralt plassert i det nye museet. Sara har ved siden av sin kunstneriske praksis vært med på å initiere og etablere kunstnerkollektivet Dáiddadállu i Kautokeino. Verket for Beaivváš og Samisk videregående skole blir hennes første oppdrag for KORO.

Máret Ánne Sara (riegádan 1983) ássá ja bargá Guovdageainnus. Son lea oahppan dáiddárin Arts University nammasaš dáiddauniversitehtas Bournemouth gávpogis Englánddas, ja lea maŋimuš jagiid ollodahkii šaddan hui beakkálmassan, nu Sámis ja Norggas go riikkaidgaskasaččat. Son čájehii dáidagiiddis documenta 14 čájáhusas Kasselis Duiskkas jagi 2017, ja leai okta dáiddáriin sámi paviljoŋŋas Venezia-biennálas Itálias jagi 2022. Norgga Nationálamusea lea oastán su stuorra installašuvnna Pile O` Sápmi iežas čoakkáldahkii, ja dáiddabargu lea guovddáš čájáhussadjái biddjojuvvon ođđa museai. Sara lea dáiddalaš barggus bálddas leamaš mielde álggaheamen ja ásaheamen dáiddárkollektiivva Dáiddadálu Guovdageidnui. Dáiddabargu Beaivvážii ja Sámi joatkkaskuvlii ja boazodoalloskuvlii šaddá su vuosttas bargun KORO ovddas.


Máret Ánne Sara fotografert i studio. Hun skal lage sceneteppet til Beaivváš og det blir hennes første oppdrag for KORO. Foto: Karl Alfred Larsen

Under Venezia-biennalen i 2022 viste hun en trio av verk hvor reinsdyr og reinsdyrmagen spiller en sentral rolle både poetisk, åndelig og politisk. Verket Leavssus er en videreføring av disse arbeidene.

Venezia-biennálas jagi 2022 son čájehii golbma dáiddabarggu, main bohccos ja bohccočoliin lea guovddáš rolla sihke poehtalaččat, vuoiŋŋalaččat ja politihkalaččat. Dáiddabargu Leavssus lea dáid bargguide joatkkan.

Leavssus er betegnelsen på fettmembranen som omringer og innkapsler magen på dyr, tradisjonelt delen av dyret som brukes i matlaging. Delvis basert på membranens intrikate visuelle uttrykk og delvis som metafor for mage og magefølelse, vil Sara bruke dette som utgangspunkt for sceneteppets uttrykk. Gapmu, magefølelse eller instinkt, blir en form for kroppslig kunnskap, og metaforisk uttrykker det en samisk måte å være og å gjøre.

Leavssus namahus muitala buoidecuoccas mii birastahttá elliid čoavjji, árbevieru mielde dan oasi eallis mii geavahuvvo biebmoráhkadeapmái. Sara geavaha dán vuolggasadjin hábmet ja dahkat lávdebeaitaga dihto nehkui, osohahkii leksosa birrabonjil ja mohkkás visuála gova vuođul ja osohahkii metaforan čoavjái ja gamus dovdamii. Gapmu lea dihtolágan rumašlaš diehtu ja máhttu, ja giellagovalaččat dat albmanahttá sámi «leahkinvuogi» ja «dahkanvuogi».

Máret Ánne Sara tilhører en ny generasjon kunstnere fra Sápmi som gjennom sin kunst uttrykker aktivisme og engasjement for å bevare og forbedre samiske rettigheter i det norske samfunnet. Hennes uttrykk, tilnærminger og materialvalg er dypt forankret i personlige historier og engasjement. Samfunnsengasjementet kommer tydelig frem når hun tar utgangspunkt i samiske reindriftsrettigheter og retter et kritisk blikk på hvordan den norske stat har tatt seg til rette på bekostning av den samiske befolkningen.

Máret Ánne Sara gullá Sámi ođđa dáiddárbulvii, geat dáidagiiddiset bokte albmanahttet aktivismma ja beroštumi seailluhit ja buoridit sámi vuoigatvuođaid norgalaš servodagas. Su ovdanbuktimat, lahkaneamit ja ávnnasválljemat leat čiekŋalit čatnasan persovnnalaš muitalusaide ja beroštupmái.     Servodatberoštupmi oidno čielgasit go son boazodoallovuoigatvuođaid vuođul kritihkalaččat dárko ja geahččá guđe láhkai Norgga stáhta lea dahkan maid dáhttu gollun ja vahágin sámiide.

Juryen for arbeidet har bestått av representanter fra teateret og skolen, kuratorgruppen og arkitektene: Rolf Degerlund, teatersjef Sámi Našunálateáther Beaivváš, Marte Fjellheim Sarre og Rawdna Carita Eira, Beaivváš; Berit Kristine Guvsam, Ole Johan Gaup og Inger Johanne Oskal, Samisk videregående skole og reindriftsskole; Gisle Løkken, arkitekt 70°N /Snøhetta; Anniina Turunen og Monica Milch Gebhardt, kuratorgruppen KORO. Marte Kollstrøm fra Statsbygg var observatør.

Juryen uttaler blant annet dette om Saras forslag:

Verket viser en forbindelse mellom tradisjonell og moderne samisk kultur. Uttrykket er dramatisk og oppleves som nærmest en kroppsliggjøring av sceneteppet. Sist, men ikke minst, gir forslaget status og verdi til den samiske kunnskapen om bruken av naturen og naturressursene.

Barggu dubmengottis leat leamaš teáhtera ja skuvlla ovddasteaddjit, kuráhtorjoavku ja arkiteavttat: Rolf Degerlund, Sámi Nasunálateáther Beaivváža teáhterhoavda, Marte Fjellheim Sarre ja Rawdna Carita Eira, Beaivváš; Berit Kristine Guvsam, Ole Johan Gaup ja Inger Johanne Oskal, Sámi joatkkaskuvla ja boazodoalloskuvlaskuvla; Gisle Løkken, arkiteakta, 70°N /Snøhetta; Anniina Turunen ja Monica Milch Gebhardt, kuráhtorjoavku, KORO. Marte Kollstrøm, Statsbygg, leai dárkojeaddji.

Dubmengoddi cealká earret eará ná Sara evttohusa hárrái:

Dáiddabargu čájeha oktavuođa árbevirolaš ja ođđaáigásaš sámi kultuvrra gaskkas. Dovddaheapmi lea dramáhtalaš ja dovdo measta dego lávdebeaitaga rumašlažžan dahkamin. Loahpalaččat, muhto ii uhcimusat, evttohus addá stáhtusa ja árvvu sámi dihtui ja máhttui luonddu ja luondduriggodagaid geavaheami hárrái.

Historie og nåtid broderes sammen/Historjá ja dálášáigi sággojuvvojit oktii

I kunstprosjektet inngår også et direkte oppdrag til Britta Marakatt-Labba, en av de mest meritterte nålevende kunstnerne fra Sápmi. Dáiddaprošeavttas lea maiddái oassi, mas Britta Marakatt-Labba, gii lea okta eanemusat árvvus adnojuvvon ja dovddus dálášáiggi dáiddáriin Sámis, lea njuolga bálkáhuvvon duddjot dáiddabarggu.

Marakatt-Labba (f. 1951) bor i Övre Soppero/Badje-Sohppar, på svensk side og jobber med tekstil, broderi, akvarell og grafikk. Hun er utdannet fra Högskolan för konst och design i Göteborg og Sámi allaskuvla i Guovdageaidnu/Kautokeino. Siden starten av 1980-tallet har hun vært en tydelig kunstnerisk stemme og en viktig formidler av samisk kultur og historie gjennom sin kunst og aktivisme. Hun har tidligere utført flere verk for KORO, blant annet Kråkene/Garjját (1981), et tidlig innkjøp til UiT Norges arktiske universitet i Tromsø og med direkte referanser til Alta-Kautokeino-konflikten. Historjá (2007) ble laget på oppdrag for KORO også dette til Universitetet i Tromsø.  Arbeidet er senere blitt vist ved documenta 14 i Kassel i 2017 og Dronning Sonja Kunststall i Oslo i 2019. Tematisk handler det 24 meter lange broderiet om samisk kultur, mytologi og historie sett fra et samisk perspektiv.  Kunstverket hun skal utføre spesielt til Beaivváš vil være et mindre broderi som tar for seg teaterets mytologi, oppstart, arbeid og forankring i samisk åndelig forståelse.  

Marakatt-Labba (riegádan 1951) ássá Badje-Sohpparis Ruoŧa bealde, ja bargá tekstiillain, hearvasákkaldagain, akvareallain ja grafihkain. Son lea oahppan dáiddárin Högskolan för konst och design:s (dáidda- ja hábmenallaskuvllas) Göteborgas ja Sámi allaskuvllas Guovdageainnus. Son lea dan rájes juo go álggii dáiddárdoaimmainis 1980 logus lea leamaš čuoddjilis dáiddalaš jietna ja sámi kultuvrra ja historjjá deaŧalaš gaskkusteaddji su dáidagiiddis ja aktivismmas bokte. Son lea ovdal dahkan máŋga dáiddabarggu KORO ovddas, earret eará Garjját / Kråkene (1981) nammasaš dáiddabarggu, man KORO osttii UiT Norgga árktalaš universitehtii Romsii ja mii njuolga čujuha Álaheaju-Guovdageainnueanu dulvadanriidui. Historjá (2007) dáiddabarggu son lea maiddái dahkan KORO ovddas, ja datge leai Romssa universitehtii. Dáiddabargu lea maŋŋil čájehuvvon documenta 14:s Kasselis jagi 2017 ja Dronnet Sonja Dáiddastáljas Oslos jagi 2019. Fáttá dáfus muitala dát 24 mehter guhkkosaš hearvasákkaldatgovva sámi kultuvrras, mytologiijas ja historjjás nugo sápmelaš dan oaidná. Dáiddabargu, man Beaivváš teáhterii galgá vásedin dahkat, lea uhcit hearvasákkaldatgovva, mii muitala teáhtera mytologiijas, álggaheamis, barggus ja čatnašumis sámi vuoiŋŋalaš áddejupmái.    

Tradisjonsbærere gjennom moderne duodji/Árbediehttit ođđaáigásaš duoji bokte

Duodji – samisk håndverk og kunsthåndverk, er en sentral del av det samiske kulturelle uttrykket. Derfor har kuratorgruppen gitt oppdrag til fem duojárer, kunstnere som arbeider med og uttrykker seg gjennom duodji. Duodji – sámi giehtaduodji ja dáiddaduodji – lea guovddáš oassi sámi kultuvrralaš albmanahttimis ja dovddaheamis. Danne lea kuráhtorjoavku bálkáhan vihtta duojára, dáiddáriid geat barget ja ovdanbuktet duddjoma ja duoji bokte.

De fem duojárene er invitert til å sette sine unike preg på den nye bygningen, gjennom egne tilnærminger til og en nåtidig forståelse av vuoiŋŋalašvuohta og árbemáhttu. De vil også utføre arbeidene sine i store formater tilpasset arkitekturen. Dát vihtta duojára leat bovdejuvvon báidnit ja čábbudit ođđa vistti iežaset earenoamáš vuogi mielde, sin iežaset lahkanemiin ja dálášáiggi áddejumiin vuoiŋŋalašvuođa ja árbemáhtu hárrái. Sii duddjojit dáiddabargguideaset stuorra formáhtain mat leat heivehuvvon vistti arkitektuvrii.

  • Laila Mari Brandsfjell (f. 1986) kommer fra en sørsamisk reindriftsfamilie i Brekken/Praahka på norsk side. Hun har studert ved Sámi allaskuvla og Högskolan för konst och design i Göteborg. Hennes uttrykk er dipmaduodji, myksløyd, og til Beiavváš vil hun utføre et tekstilarbeid. Laila Mari Brandsfjell (riegádan 1986) lea bajásšaddan ja boahtá oarjelsámi boazobearrašis Praahkas Norgga bealde. Son lea lohkan Sámi allaskuvllas ja Högskolan för konst och design (dáidda- ja hábmenallaskuvllas) Göteborgas. Son duddjo ja ovdanbuktá dipmaduoji, ja Beaivvážii dahká tekstiiladujiid.
  • Fredrik Prost (f. 1980) er nordsamisk og har vokst opp i bygda Vihkusjávri/Viikusjärvi, og bor og jobber nå i Giron/Kiruna, på svensk side. Han er Mester i garraduodji, hardsløyd, fra Samernas Utbildningscentrum i Jokkmokk. Arbeidene hans karakteriseres av en revitalisering av samisk åndelighet.  Fredrik Prost (riegádan 1980) lea davvisápmelaš ja lea bajásšaddan Vihkusjávrris. Son bargá dál Gironis Ruoŧa bealde. Son lea oahppan garraduoji meašttirin Sámij åhpadusguovdásjis Johkamohkis. Su bargguid mihtilmasvuohta lea sámi vuoiŋŋalašvuođa ealáskahttin.
  • Elle Valkeapää (f. 1979) bor og jobber i Enare på finsk side. Hun kommer fra en familie av håndverkere og har vokst opp med duodji. Selv er hun utdannet sølvsmed og industridesigner og jobber med sølvarbeid og dipmaduodji. Hun kombinerer ofte det edle metallet sølv med bjørkerøtter, som hun samler i nærheten av bostedet sitt og preparerer selv. Elle Valkeapää (riegádan 1979) ássá ja bargá Anáris / Aanaaris Suoma bealde. Son boahtá duojáriid bearrašis, ja lea dujiin bajásšaddan. Ieš son lea silbarávdi ja industriijadesignár, ja bargá silbabargguiguin ja dipmadujiin. Son ovttastahttá dávjá jállometálla silbba soahkevettiiguin, maid čoaggá iežas orrunsaji lahka ja maid ieš ávnnasta.
  • Ellen Berit Dalbakk/Rámavuol Elle Bigge (f. 1983) bor på Evenskjær i Sør-Troms, et markasamisk område. Hun utforsker dipmaduodji i en samfunnspolitisk kontekst. Kuratorgruppen fremhever hennes evne til å skape forbindelse mellom fortid og nåtid i sine arbeid. I samarbeid med kunstneren Merethe Ella Márjá Kuhumen (f. 1990) vil hun utforme et tekstilt arbeid. Ellen Berit Dalbakk/Rámavuol Elle Bigge (riegádan 1983) ássá Skániin Oarje-Romssas, mii lea márkosámi guovlu. Son suokkarda dipmaduoji servodatpolitihkalaš oktavuođas. Kuráhtorjoavku deattuha su attáldagaid dahkat oktavuođa ovddešáiggi ja dálášáiggi gaskii iežas bargguin. Ovttasbarggus dáiddáriin Merethe Ella Márjá Kuhmunen (riegádan 1990) son hábme vistái tekstiillalaš barggu.
Et tidligere sølvarbeid av Elle Valkeapää. Foto: Ulla Isotalo

Eldre kunstverk/Boarráset dáiddabarggut

Som en del av kunstprosjektet har kuratorgruppen valgt å ta med to eksisterende kunstverk, av Aage Gaup (1943-2021) og Iver Jåks (1932 – 2007). Dette er eldre KORO-prosjekter, daværende Utsmykningsfondet. Kuráhtorjoavku lea dáiddaprošeavtta oassin válljen váldit mielde guokte dáiddabarggu, maid dáiddačeahpit leaba Aage Gaup (1943-2021) ja Iver Jåks (1932 – 2007). Dát leat boarráset KORO-prošeavttat, daláš Čiŋahanfoandda prošeavttat.

Gaup og Jåks regnes til de mest betydningsfulle samiske kunstnerne, og det er derfor naturlig å inkludere disse kunstverkene i det nye kunstprosjektet.  Motivene i begge kunstverkene er sterkt knyttet til tradisjonell gudeverden og mytologi. Gaup ja Jåks adnojuvvoba gullat mávssolaččamus sámi dáiddáriid searvái, ja danne lea lunddolaš sudno dáiddabargguid fátmmastit ođđa dáiddaprošektii. Goappašiid dáiddabargguid motiivvat čatnasit čavgadit sámi árbevirolaš ipmiliid ilbmái ja mytologiijai.

Gaups treskulptur Girdinoaiddi Loddi/Flyvesjamanens fugl fra 1988 ble laget som utendørsskulptur til Samisk videregående skole og reindriftsskole. Gaup var et av medlemmene i den legendariske Mázejoavku/Masi-gruppen, og hans kunstverk var preget av et genuint moderne uttrykk og en helt egenartet utnyttelse av materialets særegenhet. Gaup duddjui iežas muorragovvačullosa Girdinoaiddi Loddi / Flyvesjamanens fugl jagi 1988 olgoskulptuvran Sámi joatkkaskuvlii ja boazodoalloskuvlii Guovdageidnui. Gaup leai beakkálmas Máze-joavkku lahttu, ja su dáiddabargguid mihtilmasvuohta leai daid eakti ođđaáigásaš ovdanbuktin ja neahku, ja ahte son earenoamáš vuogi mielde gávnnai ja geavahii ávkin ávdnasiid earáliiggášvuođa.

Jåks monumentale vegginstallasjon av messing og stål, Sol og vind, ble laget spesielt for skolen og ferdigstilt i 1996. Jåks kunstneriske praksis var dypt forankret i den samiske kulturen, og i likhet med Gaup arbeidet han gjerne i et modernistisk og tidløst uttrykk. Jåks ráhkadii iežas ebmos seaidneinstallašuvnna Beaivváš ja biegga / Sol og vind meissegis ja stálles earenoamážit dán skuvlla nammii, ja gárvvistii dan jagi 1996. Jåks dáiddalaš doaibma ja geavat leai čavgadit čadnojuvvon ja čiekŋalit vuođđuduvvon sámi kultuvrii, ja seamma go Gaupnai, son barggai mielalaččat modernisttalaš ja aivvefal ágibeaivái áigeguovdilis ovdanbuktimiin.

Les mer om byggeprosjektet hos Statsbygg, Snøhetta og 70°N arkitektur. Snøhetta, 70°N arkitektur og arkitekt og kunstner Joar Nango har tegnet bygget, som ventes å stå ferdig våren 2024.

På KOROs nettside vil alle kunstverk bli grundigere presentert når prosjektet er ferdig.

Loga eambbo huksenprošeavtta hárrái Statsbygg ja Snøhetta neahttasiidduin. Visti galgá leat gárvvis giđđat 2024.

KORO neahttasiiddus ovdanbuktojuvvojit buot dáiddabarggut vuđolaččat go prošeakta lea ollašuhttojuvvon.

Laila Mari Brandsfjells uttrykk er dipmaduodji, myksløyd. Her et eksempel på et av hennes tidligere tekstilverk. Foto: Julia Fjellheim.