Geahča sámegiela teavstta vuolábealde.
Ä´vv Skoltesamisk museum i Neiden i Sør-Varanger skal formidle både den skoltesamiske historien og dagens tilværelse for denne folkegruppen, samtidig som museet har blikket rettet mot fremtiden. Det kulturhistoriske museet skal være et samlingssted for folk i bygda og besøkende, og dessuten arrangere ulike prosjekter i sine verksteder som ivaretar skoltesamiske håndverkstradisjoner.
Geir Tore Holm (NO) står bak et av kunstprosjektene i museet: Dørhåndtaket Omasum, som er det første man møter når man kommer til museet. Omasum er det latinske ordet for bladmage, og det er reinens bladmage som har inspirert formen på dørhåndtaket. Den er rund og full av folder, slik alt liv er bygd opp av sirkulære former, fra celler og dråper til organer og skyer. Kunstneren peker også på at det å leve av og med reinen betydde å utnytte alle deler av den. Dørhandtaket er støpt i messing, som er regnet som et beskyttende metall i samisk tradisjon.
Et annet, mer immaterielt prosjekt er Språkminne av Espen Sommer Eide (NO). Av verdens 6500 språk er halvparten truet, og ett av disse er skoltesamisk. Språket snakkes av mellom tre hundre og fire hundre personer i Finland og 25 personer på russisk side av grensen. I Norge er ikke språket lenger i aktivt bruk. Språkminne er et audiovisuelt arkiv installert i museets foajé. Her blir skoltesamiske ord lest opp, ett og ett, til de besøkende ved museet.
Eide ønsker å utfordre de dystre spådommene om at skoltesamisk er et døende språk. Samtidig har arkiveringen av ord en dobbelthet ved seg. Når man samler inn bruddstykker av en kultur for bevaring, bygger man også opp under ideen om en fremtid hvor kulturen eller språket er borte. På museet blir de skoltesamiske ordene «gitt» til tilskueren som slik får i oppgave å bevare dem for fremtiden. Gjennom Språkminne blir tilskueren selv en arkivar for et skoltesamisk ord, med alt det fører med seg av eventuelle selvpålagte arkivarplikter.
Nuortasápmelaččat leat uhcitlogu veahkadat masa gullet sullii duhát olbmo, geat ásset Norggas, Suomas ja Ruoššas. Ä´vv Saa’mi Mu’zei ja dáiddadahkosat mat leat nuortasámi museas, vigget arvvosmahttit ja nannet nuortalaš identitehta.
Ä´vv Saa’mi Mu’zei Njauddâmist/Njávdámis Mátta-Várjjagis galgá gaskkustit sihke nuortasámi historjjá ja dán álbmotjoavkku dáláš eallima, seammás go musea geahččá boahttevuhtii. Dát kulturhistorjjálaš musea galgá leat čoahkkananbáiki sihke gili olbmuide ja gallestalliide, ja dasa lassin dat galgá lágidit iešguđetlágan prošeavttaid iežas bargobájiin, mat áimmahuššet nuortasámi duodjeárbevieruid.
Geir Tore Holm (NO) lea dahkan dáiddaprošeavttaid museai: Uksageavjja Omasum, man olmmoš buorástahttá go boahtá museai. Omasum lea čeavssa latiinnagiela sátni, ja bohcco čeaksa lea movttiidahttán dáiddára duddjot uksageavjja dán hápmái. Dat lea jorbbas ja das leat dievva máhcastagat, nugo buot eallimat leat ráhkaduvvon jorba hámiin, čulbmosiid ja goaikkanasaid rájes eallagiid ja balvvaid rádjai. Dáiddár maiddái čujuha dáinna dasa, ahte ealihit iežas bohccuin ja bohccos mearkkašii ahte galggai ávkkuhit buot osiid bohccos. Uksageavja lea leikojuvvon meissegis, mii sámi árbevieru mielde adnojuvvo šielladeaddji metállan.
Nubbi eará ja eambbo vuoiŋŋalaš prošeakta lea Espen Sommer Eide (NO) dahkan Giellamuitu/Språkminne. Máilmmi guhttaduhátvihttačuođi gielas lea bealli áitatvuloš, ja okta dain lea nuortalašgiella. Gaskal golbmačuođi ja njeallječuođi olbmo Suomas ja guoktelogivihtta olbmo riikkarájá Ruošša bealde sárdnot nuortalašgiela. Norggas ii leat giella šat anus. Giellamuitu lea audiovisuála arkiiva, mii lea sajáiduhttojuvvon musea ovdahállii. Dáppe lohkkojuvvojit nuortalašgiela sánit, ovttaid ovttaid, olbmuide geat galledit musea.
Eide háliida hástalit čáhppes ja gáppus ávaštusaid maid mielde nuortalašgiella lea giella mii lea jámadeamen. Seammás lea sániid vurkemis arkiivii guovttegeardásašvuohta. Go olmmoš čoaggá kultuvrra doajástagaid seailluheami várás, de vuođuštallá maiddái jurdaga boahtteáiggi hárrái, mas kultuvra dahje giella lea jávkan. Museas «addojuvvojit» sánit geahččái, gii oažžu bargamuššan sániid áimmahuššat boahtteáigái. Giellamuitu dáiddadahkosa bokte šaddá geahčči ieš ovtta nuortalašgiela sáni arkiivadoallin, oktan buot daid alcces mearridan arkiivadoalli geatnegasvuođaiguin mii das čuovvu.
