Les samisk tekst lenger ned på siden. Geahča sámegiela teavstta vuolábealde.
Sykehuset i Longyearbyen har tradisjonelt vært en serviceinstitusjon for gruvevirksomheten på Svalbard. Etter hvert har funksjonene blitt utvidet, tilpasset et stadig mer allsidig øysamfunn. Prosjektering av det nye bygget startet i september 1989, og i august 1991 var sykehuset innflyttingsklart.
På plassen foran hovedinngangen står Gruvearbeideren av Kristian Kvakland. Skulpturen viser en gruvearbeider i liggende borestilling i en lav strosse. Kvakland var opptatt av at verket skulle formidle et mest mulig korrekt bilde av gruvearbeidet, og han besøkte blant annet Gruve 7 i Longyearbyen og Svalbardmuseet, hvor en tidligere gruvearbeider demonstrerte ulike borestillinger.
Gruvearbeideren er laget i utskåret furu og Iddefjordsgranitt, og står på en to meter høy sokkel i laminert furu. Materialenes røffe uttrykk speiler omgivelsene og bærer sterkt preg av stedets lokale historie.
Inne i selve bygget har Ingunn Utsi latt seg inspirere av Svalbards geologiske og biologiske historie, fugleliv og landskap. Svalbardflørt I og II viser to blyanttegninger av polarmåser. Vegginstallasjonene Fjell i is og Tromsøværingan er utformet i utskåret og formbøyd plexiglass, Urtidssol er laget i furu, akrylmaling og bivoks, mens verket Svalbards sorte gull er utformet i furu, akrylmaling, bivoks, akrylglass og bladgull.
Utsi har også laget en sokkel til en utstoppet isbjørn i vestibylen. Sokkelen har form som et isflak, inngjerdet av vertikale lexanplater som illuderer is. Verket Isbjørnland er et direkte resultat av Utsis bevisste utgangspunkt i arkitekturen, som også speiles gjennom enkel farge- og materialbruk i de samlede verkene.
– Samtidig har jeg forholdt meg til utsmykkingen av uteområdet som er foretatt av Kristian Kvakland der mennesket og menneskets tilstedeværelse på Svalbard beskrives i skulpturell form. Dette i et forsøk på å danne en helhet, formmessig, arkitektonisk og innholdsmessig, uttalte Utsi i forbindelse med utarbeidelsen av kunstprosjektet.
Billedkunstner Kristian Kvakland (1927–2011) utdannet seg ved Statens håndverks- og kunstindustriskole og Statens Kunstakademi. Han var en allsidig kunstner som arbeidet i ulike materialer, ofte i kombinasjon med hverandre. Formspråket er figurativt, men med stor spennvidde i uttrykket. Han debuterte på Høstutstillingen i 1968 og var i 1976 norsk deltager under Veneziabiennalen. Gruvearbeideren ved Longyearbyens sykehus er et av flere av Kvaklands offentlige kunstverk.
Ingunn Utsi (f. 1948) er en samisk kunstner fra Repvåg i Finnmark, utdannet ved Kunstskolen i Trondheim. Utsi er i utgangspunktet tegner, men har utmerket seg med et sterkt materialbasert kunstnerskap med tredimensjonale former i plexiglass, tre, stein, fjær etc. Kunstnerskapet er forankret i samiske kunsthåndverkstradisjoner, og Utsi har hatt flere utstillinger i inn- og utland.
Longyearbyen buohcciviessu lea árbevirolaččat leamaš bálvalusinstitušuvdna Svalbárdda ruvkedoaimma várás. Dađistaga leat doaimmat viiddiduvvon, ja heivehuvvon eambbo ja eambbo máŋggabeallásaš suoloservodahkii. Ođđa huksehusa prošeaktaplánen álggahuvvui čakčamánus 1989, ja borgemánus 1991 leai buohcciviessu ferot sisafárremii.
Šiljus váldouskkádaga ovddabealde lea Ruvkebargi – Gruvearbeideren, man Kristian Kvakland lea dahkan. Govvabázzi čájeha ruvkebargi veallut bohkamin vuollegis ruvkedarddis. Kvakland beroštii ahte dáiddadagus galggai gaskkustit nu rivttes gova ruvkebarggus go vejolaš, ja son finai earret eará Ruvke 7:s Longyearbyenis ja Svalbárdda museas, gos ovddeš ruvkebargi čájáhalai sutnje iešguđetlágan rumašguottuid mat ruvkebargis leat bogadettiin.
Ruvkebargi – Gruvearbeideren lea ráhkaduvvon ferrojuvvon beazis ja Iddevuona granihtas, ja lea guovtti mehtera allosaš aládasa alde, mii lea ráhkaduvvon laminerejuvvon beazis. Ávdnasiid roamše ja roava albmaneapmi speadjalastá birrasiid, ja báikki historjá lea daid garrasit báidnán.
Ieš vistti siste lea Ingunn Utsi diktán Svalbárdda geologalaš ja biologalaš historjjá, lottiid eallima ja gávdnoštumi ja eanadaga movttiidahttit iežas. Svalbárdda gimssordeapmi I ja II – Svalbardflørt I ja II čájehit guokte liántasárgosa stuorraskávlliin. Seaidneinstallašuvnnat Várri jieŋas – Fjell i is ja Romsalaččat – Tromsøværingan leat vaddjojuvvon ja hápmesojahuvvon pleksalásas, Máttaráigásaš beaivváš – Urtidssol lea ráhkaduvvon beazis, akrylamálas ja mieđašgáhčis, ja dáiddadagus Svalbárdda čáhppes golli – Svalbards sorte gull lea hábmejuvvon beazis, akrylamálas, mieđašgáhčis, akrylalásas ja lastagolliin.
Utsi lea maiddái ráhkadan aládasa coggojuvvon jiekŋaguvžii mii lea váldofeaskáris. Aládasa hápmi lea dego jiekŋabaldu, ja dat lea áidojuvvon sisa ceakko lexánadulbosiiguin mat jivžet jieŋaid. Dáiddadagus Jiekŋaguovžža váldegoddi – Isbjørnland lea njulgestaga boađus das go Utsi mielaevttolaččat atná arkitektuvrra vuolggasadjin, mii maiddái speadjalastojuvvo čohkkejuvvon dáiddadahkosiid eaŋkalis ivdne- ja ávnnasgeavaheamis.
– Seammás lean dávistan olgoguovllu čiŋaheapmái man Kristian Kvakland lea dahkan, ja mas olmmoš ja olbmo luhtteorrun Svalbárddas govviduvvo skulptuvrralaš hámis. Dáinna geahččalan dahkat ollislašvuođa, hámi hárrái, arkitektuvrra ja sisdoalu dáfus, celkkii Utsi dáiddaprošeavtta ráhkadettiinis.
Govvadáiddár Kristian Kvakland (1927–2011) váccii oahpu Stáhta giehtaduodje- ja dáiddaindustriijaskuvllas ja Stáhta dáiddaakademiijas. Son leai máŋggabeallásaš dáiddár, gii barggai iešguđetlágan ávdnasiiguin, maid son dávjá ovttastahtii. Su hábmengiella lea fuguratiivvalaš, muhto su albmabuktin ollá viidát. Son čájehii dáiddalašvuođas vuosttas geardde dovddus Høstutstillingen čakčačájáhusas jagi 1968, ja leai jagi 1976 norgalaš oassálasti Veneziabiennálas. Govvabázzi Ruvkebargi – Gruvearbeideren Longyearbyen buohcciviesu olggobealde lea okta Kvakland’ máŋgga almmolaš dáiddadahkosis.
Ingunn Utsi (r. 1948) lea sámi dáiddár Reiffvágis Finnmárkkus eret, gii lea váldán oahppu Dáiddaskuvllas Troanddimis. Utsi lea álgoálgosaččat sárgu, muhto lea šaddan beakkálmassan návccalaš dáiddalašvuođas dihtii, mii lea ávdnasiidda vuođđuduvvan ja mas leat golmmaollil hámit pleksalásas, muoras, geađggis, dolggiin jna. Su dáiddalašvuohta lea vuođđuduvvan sámi duodjeárbevieruide, ja Utsis leat leamaš máŋga čájáhusa sisriikkas ja olgoriikkas.