Okta stuorra váttisvuohta sámi servodagas lea veahkaváldi ja illasteapmi nissonolbmuid vuostá. Dutkan sihke Norgga ja Ruoŧa bealde čájeha, ahte sámi nissonat vásihit eambbo rumašlaš, silolaš ja seksuála veahkaválddi go eará nissonat daid seamma guovlluin. Dutkan čájeha maiddái, ahte HBTQI-sápmelaččat leat suojeheappot veahkaváldái go eará sápmelaččat.
Sáráhkká, Juoksáhkká ja Uksáhkká lea feministtalaš ja bonju [queer] dáiddadagus. Dáiddadagus lea movttiiduvvan sámi dutki Rauna Kuokkasen barggus, mii čatná veahkaválddi ja illasteami eamiálbmotservodagaid iešmearrideapmái. Kuokkanen čállá, ahte iešmearrideapmi gáibida searvevuođa divdna ja vuolgá ovttaskasolbmos. Juos mii manahit olbmuideamet veahkaváldái ja illasteapmái, mii dalle lea min juksanmeriid álbmogin? Makkár servodaga ja makkár iešmearrideami dalle lea oppanassiige vejolaš hukset? Mii eat sáhte dohkkehit makkárge lágan veahkaválddi, eat ovttaskas olbmo vuostá, eat eatnama vuostá, eat olles álbmoga vuostá. Buot lágan veahkaválddit ja illasteamit gullet oktii. Kuokkanen čujuha maiddái, ahte mii fertet roahkadit guoddit ovddasvástádusa buot iehčamet áššiin, maiddái váttes áššiin. Váttes áššiid garvin ii leat iešmearrideapmi.
Sáráhkká, Juoksáhkká ja Uksáhkká sávvá earálágan ja oadjebasat Sámi. Dáiddára guovttos háliideaba rihkkut sámi servodaga tabuáššiid. Vaikko dáiddadahkosa duogáš lea seavdnjat, de lea Sáráhkká, Juoksáhkká ja Uksáhkká maiddái positiiva dáiddadagus – uhcit heahpanaddamii ja eambbo goarggastallamii cinná dihtii – ja ođđa boahtteáiggi riegádeami dihtii.
Sudno dáiddadahkosa geavahan ávdnasiid ja teknihkaid álgovuođđu lea sámi árbemáhttu. Dáiddadagus lea gorrojuvvon láđđis ja bájas. Dát leat diŋggat mat geavahuvvojit sámi gávttiin. Dáiddadahkosis leat velá bihtát gihcenáhkis, bubmolliinnis ja láiggis, diŋggat mat maiddái geavahuvvojit gávttiin ja eará dujiin, sámi duodjemáhtus.
Bio: Sámi dáiddárat Rámavuol Elle Bigge (r. 1983) ja Merethe Ella Márjá Kuhmunen (r. 1990) leaba goappašagat duojárat. Soai gávnnadeigga go leigga oahppit Sámij åhpådusguovdátja/Sámi oahpahusguovddáža siste- ja tekstiilasuorggis Jåhkåmåhkes/Johkamohkis. Rámavuol Elle Bigge boahtá Rámavuollien Norgga beali Sámis. Lassin ohppui lea son ožžon ollu iežas duodjemáhtu Stuornjárgga sámiid duodjie searvevuođas, mas maiddái su eadni lea mielde. Elle Bigge bargá dipmadujiin, dipma ávdnasiiguin. Son berošta earenoamážit duojis oktasaš árbevierrun, seammás go duodji lea diehttelas oassi dálááiggis.
Merethe Ella Márjá Kuhmunen boahtá Suijaváris Gárasavvona olggobealde Ruoŧa beali Sámis. Kuhmunen mielas lea deaŧalaš, ahte duodji galgá leat fátmmasteaddji, ja son ii bala rihkkumis norpmaid – muhto son atná álelassii árbemáhtu vuođđun. Ráhkisvuođa duodjái son lea árben áhkustis ja máttaráhkustis.
Åarjelsaemien:
Akte dejstie stööremes haestiemijstie saemien seabradahkesne lea vædtsoehvoete jïh daaresjimmie saemien nyjsenæjjaj vööste. Dotkeme dovne nöörjen jïh sveerjen bielesne vuesehte saemien nyjsenæjjah vielie fysiske, psykiske jïh seksuelle vædtsoehvoetem dååjroeh goh jeatjah nyjsenæjjah seamma dajvine. Dotkeme aaj vuesehte HBTQI-saemieh vielie vædtsoehvoetem dååjroeh goh jeatjah saemieh.
Saaraahka, Joeksaahka jïh Oksaahka lea feministeles jïh queer vierhkie. Vierhkie skraejriem åådtjeme saemien dotkijen Rauna Kuokkanen barkoste, gie vædtsoehvoetem jïh daaresjimmiem jïjtjenænnoestæmman ektede aalkoeåålmegeseabradahkesne. Kuokkanen tjaala jïjtjenænnoestimmie abpe kollektijvem kreava jïh aktegsalmetjinie aalka. Jis almetjh vædtsoehvoetese jïh daaresjæmman dassebe, mij dellie mijjen ulmie goh åålmege? Magkeres seabradahke jïh magkeres jïjtjenænnoestimmie gåarede dellie bigkedh? Ibie maehtieh naan såarhts vædtsoehvoetem jååhkesjidh, ij aktegs almetjen vööste, ij eatnemen vööste, ij abpe åålmegen vøøste. Gaajhkesåarhts vædtsoehvoeth jïh daaresjimmieh ektesne govlesuvvieh. Kuokkanen tjierteste aaj mijjieh tjoerebe doestedh dïedtem vaeltedh gaajhki mijjen aamhtesi åvteste, aaj geerve aamhtesh. Baajedh geerve aamhtesh årrodh ij leah jijtjenænnoestimmie.
Saaraaahka, Joeksaahka jïh Oksaahka sjaavnjojne båata akten jeatjah jïh jearsoesåbpoe Saepmien bïjre. Daejnie vierhkine tjiehpiedæjjah sijhtieh tabuvh saemien seabradahkesne tsøøpkedh. Jalhts vierhkien fåantoe lea jemhkelde, Saaraahka, Joeksaahka jïh Oksaahka aaj positijve vierhkie – vaenebe skaamoen jïh vielie garmeresvoeten åvteste slïhtjen bïjre – jïh reakadimmie orre båetije aejkeste.
Ïebnh jïh teknihkh mah vierhkesne åtnasovveme saemien aerpiemaahtoem våaroeminie utnieh. Vierhkie gååresovveme skrovreste jïh vaaresistie. Daate lea ïebnh mah leah åtnasovveme gaptine. Vierhkesne aaj tjillegedueljie, bomulletyjje jïh laejkie, ïebnh mah aaj gaptine jïh jeatjah vætnojne åtnasuvvieh, saemien vætnoedaajroe.
Saemien tjiehpiedæjjah Rámavuol Elle Bigge (r. 1983) jïh Merethe Ella Márjá Kuhmunen (r. 1990) leah gåabpegh vytnesjæjjah. Dah gaavnesjin gosse naehkie jïh tekstijlelinjesne lohkin Saemiej ööhpehtimmiejarngesne Jåhkåmåhkkesne. Rámavuol Elle Bigge Rámavuollieste båata Saepmien nöörjen bielesne. Lissine ööhpehtæmman dïhte jïjnjem sov vætnoedaajroste åådtjeme kollektijven tjïrrh Stuornjárgga saemien duedtie, mestie aaj tjidtjebe lea akte bielie. Elle Bigge myövhkes vætnojne barka. Dïhte tuhtjie joekoen vihkeles vætnoem vuejnedh goh ektie aerpievuekie, seamma tïjjen goh dïhte sïejhme bielie ektietijjeste.
Merethe Ella Márjá Kuhmunen Suijavárriste Gárasavvonen ålkolen båata, sveerjen bielesne Saepmeste. Kuhmunen tuhtjie vætnoe edtja feerhmeles årrodh, jïh ij bïllh nåårmh tsööpkedh – men iktesth aerpiemaahtojne betnesne. Gieriesvoetem vætnose lea aahkabistie jïh maadteraahkabistie eerpeme.
Norsk tekst:
«En av de store utfordringene i det samiske samfunnet er vold og overgrep mot samiske kvinner. Forskning både på norsk og svensk side viser at samiske kvinner opplever mer fysisk, psykisk og seksuell vold enn andre kvinner i de samme områdene. Forskninga viser også at HBTQI-samer er mer voldsutsatte enn andre samer.
Sáráhkká, Juoksáhkká ja Uksáhkká er et feministisk og queer verk. Verket er inspirert av arbeidet til den samiske forskeren Rauna Kuokkanen, som knytter vold og overgrep opp mot selvbestemmelse i urfolkssamfunn. Kuokkanen skriver at selvbestemmelse krever hele kollektivet og starter med enkeltmennesket. Om vi mister mennesker til vold og overgrep, hva er da vårt mål som folk? Hvilket samfunn og hvilken selvbestemmelse er det i det hele tatt mulig å bygge da? Vi kan ikke godta noen former for vold, ikke mot et enkelt menneske, ikke mot jorda, ikke mot hele folket. Alle former for vold og overgrep hører sammen. Kuokkanen påpeker også at vi må tørre å ta ansvar for alle våre saker, også vanskelige saker. Å unngå vanskelige saker er ikke selvbestemmelse.
Sáráhkká, Juoksáhkká ja Uksáhkká kommer med ønske om et annerledes og tryggere Sápmi. Vi vil med verket bryte tabuer i det samiske samfunnet. Selv om bakgrunnen for verket er mørk, er Sáráhkká, Juoksáhkká ja Uksáhkká også et positivt verk – for mindre skam og mer stolthet rundt fitta – og fødselen av ei ny framtid.
Materialene og teknikkene brukt i verket tar utgangspunkt i samisk árbemáhttu, tradisjonskunnskap. Verket er sydd i ullklede og vadmel. Dette er materialer brukt i samiske gáktier, kofter. Verket har i tillegg innslag av kjeskinn, bomullsstoff og garn, materialer som også brukes i gáktier og annen duodji, samisk håndverkskunnskap.»
Bio: De samiske kunstnerne Rámavuol Elle Bigge (f. 1983) og Merethe Ella Márjá Kuhmunen (f. 1990) er begge duojáre, utøvere av duodji. De møttes da de studerte ved skinn og tekstil-linja på Sámij åhpådusguovdásj i Jåhkåmåhkke / Jokkmokk. Rámavuol Elle Bigge kommer fra Rámavuollie på norsk side av Sápmi. I tillegg til utdanning har hun fått mye av sin duodji-kunnskap gjennom kollektivet i Stuornjárgga sámiid duodjie, som hennes mor også er en del av. Elle Bigge arbeider med dipmaduodjie, mjuke materialer. Hun er spesielt opptatt av å se duodji som kollektiv tradisjon samtidig som det er en selvsagt del av samtida. Merethe Ella Márjá Kuhmunen kommer fra Suijavárri utenfor Gárasavvon/Karesuando på svensk side av Sápmi. Det er viktig for Kuhmunen at duodji skal være inkluderende, og hun er ikke redd for å bryte normer – men alltid med árbemáhttu i bunnen. Kjærligheten til duodji har hun arvet fra sin áhkku og máttaráhkku.
