Gapmu

Dáiddadahkosii lean bidjan Gapmu namman.

«Gamus dovdat», dahje «čoalit dovdet», deattuha earenoamáš čalmmus dieđu ja máhtu, mii govvida sámi leahkinvugiid, dahkanvugiid ja jurddašanvugiid. Mun oaivvildan ahte gapmu lea guovddážis sánehis gulahallamis mii doaibmá luonddu šlájaid ja eallagiid gaskkas.

Lávderánu visuála hápmi lea čavgadit čanastuvvon leksosii, mii lea mohkkás buoideskoađđi mii lea dego skuvdu čoavjji birra. Árbevirolaš, geavatlaš áddejumis leavssus geavahuvvo ovddemusat biebmun, muhto dan visuála kvaliteahtat, lassin mu guhkilmas dáiddalaš guorahallamiidda čoavjji ja gamu hárrái, giktalit mu hutkkálašvuođa garrasit dán dáiddadahkosii.

Čoavji man leavssus skoađđu, lea dego fysalaš guovddáš mas abstrákta gealddáhagat dovdojit fysalaš rupmašis. Čoavji ii dušše suolbmut biepmu rupmaša fysalaš ceavzima dihtii, muhto goallosta ja sirdá psykologiija fysiologiijii. Čoavji lea bálddalas jierpmi váldosuodji. Enteralaš nearvasystema (ENS), nugo čoallenearvafierbmi lea dieđalaččat dovddus oarjemáilmmi geahččanguovlluin, siskkilda miljovnnaid nearvaseallaid asehis geardin čoavjji ja čoliid siste, mat doibmet váldojohtolahkan ovdan ruoktot vuoigŋašiidda vagusnearvva bokte.

Nuba leavssus symbolalaččat siskkilda min buot gamolaččamus jierpmi ja dovdduid váldosuoji, ja leksosa visuála iešvuođalágit fas biepmadit viiddis girjju miellagovahallamiid. Taktiilavuohta/realisma vásihuvvo stuorra rievddalmas ja čalbmái čuohcci váikkuhussan, ja báhcaha sihke ađđama, čoavjji ja miela. Dat deaivá rumašlaččat ja dáiddolaččat. Dáiddadahkosis leat nohkameahttun muitalusat, mat gesset du dáiddolašvuođa, sáhkkiivuođa, vuordámušaid, miellagovahallama ja drámá máilbmái. Dáiddadahkosa visuála hápmi ja realisttalaš taktiilavuohta boktá stuora girjju assosiašuvnnaid eanadahkii, árbemáhttui, sámi mytologalaš máilbmái ja máilmmigovvii, ja oalgguha lahkanit sihke ipmilgovastagaide, rihccemáddui (elliid máttaráhkkui), goaskimii, stállui ja ollu, ollu earáide.

– Mun anán iehčan dáiddadahkosiid eamiálbmogiid dovdoiehčanasvuođa jietnaguoddin, mat vuostálastet oarjemáilmmi ja modernisttalaš máilmmiáddenvugiid. Oarjemáilmmi gulahallan dáhpáhuvvá ollu sániid bokte, njálmmálaš dahje čálalaš gielain dahje govaiguin. Orru áibbas vajálduvvan, ahte mii geažos áigge gulahallat juohke diŋggain iehčamet birra giela bokte man min rumaš ja leahkin gamolaččat buvttadit. Dát gulahallan ii dáhpáhuva sániiguin, muhto šlájaid gaskka ja rasttá, rupmaša ja gamu bokte, máilmmis gos mii buohkat leat goallostuvvon oktii ja leat gaskaneamet sorjavaččat.

Bio: Máret Ánne Sara (riegádan 1983) ássá ja bargá Guovdageainnus. Son lea oahppan dáiddárin Arts University nammasaš dáiddauniversitehtas Bournemouth gávpogis Englánddas, ja lea maŋimuš jagiid ollodahkii šaddan hui beakkálmassan, nu Sámis ja Norggas go riikkaidgaskasaččat. Son čájehii dáidagiiddis documenta 14 čájáhusas Kasselis Duiskkas jagi 2017, ja leai okta dáiddáriin sámi paviljoŋŋas Venezia-biennálas Itálias jagi 2022. Sara lea dáiddalaš barggus bálddas leamaš mielde álggaheamen ja ásaheamen dáiddárkollektiivva Dáiddadálu Guovdageidnui.

Máret Ánne Sara gullá Sámi ođđa dáiddárbulvii, geat dáidagiiddiset bokte albmanahttet aktivismma ja beroštumi seailluhit ja buoridit sámi vuoigatvuođaid norgalaš servodagas. Su ovdanbuktimat, lahkaneamit ja ávnnasválljemat leat čiekŋalit čatnasan persovnnalaš muitalusaide ja beroštupmái. Servodatberoštupmi oidno čielgasit go son boazodoallovuoigatvuođaid vuođul kritihkalaččat dárko ja geahččá guđe láhkai Norgga stáhta lea dahkan maid dáhttu gollun ja vahágin sámiide.

Norsk tekst:

«Jeg har kalt verket Gapmu.

«Gamus dovdat» eller «čoalit dovdet» (dårlig oversettelse til norsk: magefølelse), fremhever en spesifikk form for legemliggjort kunnskap som gjenspeiler samiske måter å være, å gjøre og å resonnere på. Jeg vil også hevde at gapmu er sentral i en fungerende nonverbal kommunikasjon på tvers av arter og livsformer i naturen.

Den visuelle formen til sceneteppet er nært knyttet til leavssus, som er den intrikate fettmembranen som innkapsler magen. I tradisjonell, praktisk forstand brukes leavssus primært som mat, men dets visuelle kvaliteter, i tillegg til mine langvarige kunstneriske undersøkelser rundt magen og gapmu, inviterer min kreativitet sterkt for dette verket.

Magen omgitt av leavssus, står som et fysisk knutepunkt for abstrakte impulser til å manifestere seg i den fysiske kroppen. Magen fordøyer ikke bare mat for kroppens fysiske overlevelse, men kobler også sammen og overfører psykologi til fysiologi. Magen er et sete for parallell intelligens. Det enteriske nervesystemet (ENS) som det er vitenskapelig kjent i vestlige perspektiver, består av et tynt lag av millioner av nerveceller som langs magen og tarmene og som fungerer som en kommunikasjonsmotorvei frem og tilbake til hjernen via vagusnerven.

Leavssus omgir dermed symbolsk vårt mest instinktive intellekt og kjernesete av følelser, mens de visuelle egenskapene til leavssus nærer et bredt spekter av fantasi. Taktiliteten/realismen oppleves som en særegen og slående effekt i så stor skala, og trigger både marg, mage og sinn. Den treffer kroppslig og kunnskapsmessig. Verket besitter uendelige historier og drar deg inn i en verden av kunnskap, nysgjerrighet, forventninger, fantasi og dramatikk. Den visuelle utforming i kombinasjon med realistisk taktilitet, skaper et stort spekter av assosiasjoner til landskap, tradisjonell kunnskap, den samiske mytologiske verden -og verdensanskuelsen med pirrende tilnærming til både gudesymbolder, rihcce máddu (dyreartenes stammor), goaskin(ørna), stállu og mye, mye mer.

– Jeg ser på verkene mine som talsmenn for en urbefolknings sensasjonssuverenitet som motarbeider vestlige og modernistiske måter å oppfatte verden på; Vestlig kommunikasjon foregår mye med ord, med muntlig eller skriftlig språk eller med bilder. Det ser ut til at det er totalt glemt at vi hele tiden kommuniserer med alt rundt oss gjennom språk produsert instinktivt i kroppen og vårt vesen. Det er en kommunikasjon som ikke skjer i ord, men på tvers av arter, via kropp og instinkt i en verden hvor vi alle er sammenkoblet og gjensidig avhengige.»

Bio: Máret Ánne Sara (f. 1983) bor og jobber i Guovdageaidnu/Kautokeino. Hun kommer fra en reindriftsfamilie Hun er utdannet ved Arts University i Bournemouth, England og har i løpet av de siste årene gjort seg svært bemerket i Sápmi og Norge, så vel som internasjonalt. Hun stilte ut ved documenta 14 i Kassel i 2017 og var en av kunstnerne i den samiske paviljongen under Venezia-biennalen i 2022. Sara har ved siden av sin kunstneriske praksis vært med på å initiere og etablere kunstnerkollektivet Dáiddadállu i Kautokeino.

Máret Ánne Sara tilhører en ny generasjon kunstnere fra Sápmi som gjennom sin kunst uttrykker aktivisme og engasjement for å bevare og forbedre samiske rettigheter i det norske samfunnet. Hennes uttrykk, tilnærminger og materialvalg er dypt forankret i personlige historier og engasjement. Samfunnsengasjementet kommer tydelig frem når hun tar utgangspunkt i samiske reindriftsrettigheter og retter et kritisk blikk på hvordan den norske stat har tatt seg til rette på bekostning av den samiske befolkningen.